Seneste artikler - et hurtigt overblik
Har du set køer danse?

Har du set køer danse?

Søndag den 23. april har du mulighed for at se køer danse. Det sker rundt omkring i Danmark, hvor økobrug invitere til økodag. Her vil der være forskellige aktiviteter på gårdene. 

Sidste år stod 237.000 danskere klar på de gårde som havde inviteret til økodag, og så hvordan økokøerne sprang ud i kåd forårsdans fra deres stalde efter en lang vinter i staldene. 

Det er meget underholdene at se, og en god oplevelse for alle. Dog kan der være terræner hvor ikke alle kan gå på idet de er ujævne eller en kørestol kan være svært ved at køre igennem det smattet jord. Men vi har oplevet at det er en stor fest ved et af de økobrug der tidligere har haft åben denne dag, og redaktionen kan kun anbefale at man prøver at opleve dette.

Du kan også være med, når det sker. Find en gård i nærheden, der holder Økodag søndag d. 23. april, og ta’ familien og madkurven under armen.

Glæd jer til en oplevelse på landet, hvor alle sanser bringes i spil, og hvor I samtidig kan blive endnu klogere på økologi.

Gårdene holder åbent fra klokken 10.00 til 14.00, og stalddørene bliver slået op præcis kl. 12. - Økodag er både køernes og danskernes forårsfest.

Det er en mulighed for at vise sine børn og børnebørn, hvor den økologiske mælk kommer fra. Det er en rigtig hyggelig og sjov dag på landet for hele familien, hvor man på første hånd kan opleve, hvordan økologiske landmænd driver et landbrug med respekt for dyrene og med hensynstagen til vores fælles natur og grundvand, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening.

Læs mere om Økodagen og find en værtsgård i nærheden af dig på www.økodag.dk

Vidste du at:… 

  • Hver tredje liter mælk, der bliver solgt i de danske butikker, er økologisk. 
  • Øko-mælk er din garanti for at drikke mælk fra køer, der er på græs i sommerhalvåret.

Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og deres mejerier.