Seneste artikler - et hurtigt overblik

Gå på jagt efter mere end chokoladeæg - geocaching

Nyder du påskeferien med familien? Og hygger dig med de mange traditioner, som påsken er fyldt med - gækkebreve, æg, påskeæg, påskefrokost med sild, middag med lammekølle, at trille æg og gemme chokoladeæg i haven.


Trænger du til lidt luft og motion efter silden og inden lammekøllen, kunne, kan du udvide æggejagten med en ægte skattejagt. Geocaching er en oplagt måde at lokke hele familien med på – også de lidt større børn og teenagere – og en spændende skattejagt kan godt konkurrere med diverse elektroniske medier for en tid. Især når I skal bruge den uundværlige mobiltelefon til at finde skattene med.

Find Danmarks mange skjulte skønheds-pletter mens du jagter skatten

Du kan geocache lige uden for din egen hoveddør, eller du kan bruge geocaching til at besøge nye steder, for der ligge skatte til geocaching gemt over hele landet. Det er især private, turistforeninger og fx spejdere, der har gemt skatte i landskabet, men også dækproducenten Bridgestone er hoppet med på legen for andet år i træk. Deres 30 skatte er gemt på de allersmukkeste steder i Danmark – så nye naturoplevelser venter, og det er vel også en slags skat i sig selv.

Find skatten og byt en af de små, sjove plasticdimser i cachen ud med din egen skat. Og der er ingen, der siger, at pr æmien derhjemme ikke kan være et stort flot chokolade-påskeæg.

Du kan vinde mere end æren

Finder du en af de 30 skatte, dækproducenten Bridgestone har gemt på naturskønne pletter over hele Danmark, kan du dele et foto af skatten på Bridgestone Danmarks Facebook-side og deltage i konkurrencen om en kør-selv-ferie for hele familien.

Konkurrencebetingelser og oversigt over skattenes placering og tilhørende GPS-koordinater finder du på Bridgestone’s hjemmeside.

BOKS

Hvad er det der geocaching?
Mere end 30.000 danskere er bidt af geocaching, som er en skattejagt, hvor du bruger din smartphone eller en GPS til at finde en skat, en ’cache’, der er gemt i naturen. Det er geocacherne selv, som gemmer skattene, og pointen er, at man lader skatten ligge eller bytter den ud med en ny, så andre geocachere kan gå på jagt efter samme skat. Skatten er ofte små stykker legetøj eller souvenirs, ikke noget af værdi.