Seneste artikler - et hurtigt overblik
Cirkus Mascot på toppen

Dagen havde været halvkold med fugtigt vejr, men da vi besøger Cirkus Mascot da de har lagt vejen forbi Løgumkloster, så begynder solen at komme frem. Det tegner til at blive en god aften, hvor vi også havde hørt at Motor Mille fra Ramasjang ville lægge hovedet forbi, hvor hun skulle gæsteoptræne med et nummer. Det hele skulle optages til en udsendelse, som bliver sendt i 2017.

Lige som sidste år var der fuldt hus til forestillingen i Løgumkloster, hvorfor det måske kunne være en god idé til næste år at lægge to forestillinger i byen. Derfor var alle 270 pladser besat til sidste stol og træbænk. Iøvrigt træbænk - så vil vi anbefale hvis du har svært ved at sidde på træbænke i små 3 timer, hvis du kommer i god tid da det er unummerede pladser at tage en god pude med.

Cirkus Mascot kalder årets forestilling "På Toppen" og det må vi også sige at den er på toppen i forhold til sidste år, hvor den ikke var så god som vi havde forventet. Det lille nordjyske cirkus, som turnerer hele Danmark rundt (undtagen Bornholm) er et familiecirkus på flere måder, og årets forestilling er også en familieforestilling som både henvender sig til børn og voksne.

Anden sæt er det bedste vil vi nok sige, da der er et enkelt nummer i første som er lidt langtrukken, hvilken flere af de publikummer vi talte med også bemærkede. Nummeret vi tænker på er det komiske håndstand nummer, som udføres af komikeren Lui fra Ungarn. Han er første gang med i Cirkus Mascot og taler derfor ikke dansk som Gulio, der også optræder som klovn gør. Lui optræder som Mr Nereus i det komisk håndstandsnummer og gør det egentligt fantastisk flot også set med hans alder, hvor det er flot hvor han kan udføre de forskellige håndstande som han gør. Men nummeret er for langtrukken, og det kunne man også mærke på publikum, især børnene blev lidt urolige, hvilket er synd for nummeret. 

Gulio, som nærmest er Cirkus Mascot's mascot, gør det rigtigt godt i år i forhold til hvordan vi oplevede ham sidste år. I årets forestilling har han dog ikke så mange små pausenummer som vi har set tidligere men flere længerevarende numre. Vores anmelderbørn synes også, at han klarede det rigtigt godt med de forskellige gags han kommer med. Så hvis du vil se de sjove løjer han kommer med, så tag ind og besøg Cirkus Mascots forestilling når de kommer i nærheden af dig.

I flere af de danske cirkus er der også elefanter med - vel at bemærke levende! I år har Cirkus Mascot også fået en elefant med, og vores anmelderbørn vi havde med var vild med det elefantdressurnummer som Gulio's 10 årige datter Juliya fremfører. Det er den sødeste børneelefant vi har set selvom den er fuld af luft. Det er et flot nummer, som især henvender sig til børn med de sjove ting som elefanten laver sammen med Juliya. 

Juliya's bror Husik har igen fundet hula hop ringene frem i stedet for som sidste år hvor han fremførte et flot diabolo-jongleringsnummer. Årets indslag fra Husik viser igen den høje kvalitet som han besidder med hula hop showet. Tror du at det er muligt at få en over to meter stor hula hop ring til at kunne bruges - det finder du ud af når du kommer ind og ser det fartfyldte shownummer.

I årets forestilling er der også et halsbrækkende luftakrobatiknummer, som udføres af Tetyana. Der er fart over hende helt oppe under teltdugen, hvor hun udfører sine akrobatiske evner på fornemmeste vis. Som vores anmelderdreng sagde "øjgggg..... det er da farligt" da Tatyana kun hang med nakken og snurrede rundt med rasende fart.

Dyrerne skal ikke glemmes

Når man sige familiecirkus, så siger man også Deleurans dyr, som er med på årets turne. Mariannes hundenummer, som i år både indeholder den traditionelle hunderegning, som flere nye tricks hundene har lært i løbet af vinteren. Det vakte igen stor jubel og klapsavler fra publikum, da den charmerede Marley kan tælle rigtigt. Årets hundenummer er et af de bedre vi har set i Cirkus Mascot. En anden detalje som vi vil fremhæve fra hundenummeret - har du set før nogen hoppe i sjippetov sammen med en hund? Det kan du opleve, at Marianne gør i årets forestilling. Flot træning må vi sige.

Også det traditionelle indslag med de søde ponyer er med i år. Her fremfører cirkusdirektøren Daniel Deleuran på fornemmelse vis et flot dressur. 

Normalt er det Marianne Deleuran, som fremfører dyredressurnummeret med de to sjove minigrisse Alfred og Luna, men i dagens forestilling var der fornemt gæstebesøg af en elsket person, som børnene kan lide, nemlig Motor Mille. Hun havde på blot et døgn lært at fremvise hvad de to grise kan, hvilket hun gøre både godt og fik mange grin og klapsavler frem hos publikum. Vi bemærkede, at nærmest alle børn stod op under nummeret og var vild stolt over at skulle se Motor Mille i aktion med grisene. 

Børnene kunne også opleve Motor Mille under pausen, hvor hun var udenfor for at hilse på flere af børnene. Vores egne anmelderbørn var også henne og hilse på deres stjerne, som de er stor fan af. 

På toppen kan man også sige at komikeren Lui kommer, da han efter en del forsøg kommer op på den meget bevægelige lygtepæl. Det er utroligt at han med sine 65+ kan udføre så mange nærmest stunds som han gør og samtidig er så dygtigt balancekunster som han er. 

Årets forestilling "På toppen" sluttede knapt 2½ time efter at forestillingen skulle havde været gået igang. Dette kunne også mærkes lige til de sidste to nummer, hvor vi bemærkede flere børn var ved at være trætte. Cirkus Mascot skal dog forsvares, idet aftens forestilling også skulle optages så det tog lidt længere tid end normalt.  

STJERNER: 5 af 6 stjerner da enkelte numre er lidt for langtrukne, men ellers godt familieindhold i årets forestilling.
HANDICAPFORHOLD: 4 af 6 stjerner. Hvis du er dårligt gående så anbefaler vi at du bestiller logeplads eller kommer i god tid så du kan sidde på den nederste af de tre rækker som eller er i cirkusset. Lydfølsommer personer har nytte af at medbringe høreværn, men dog skal vi også roses for at musikken ikke er så høj som vi nogengange oplever i cirkus.

PS! Vi beklager at vi ikke har billeder up front, som vi har mulighed for ved andre cirkusforestillinger, så derfor vil der være hoveder og teltstænger på billederne.

Yderligere information

  • Ledsagerkort: Uoplyst
  • "Vis hensyn" skilt: Uoplyst
  • Handicaptoilet: Uoplyst
  • Pusleplads for lidt større børn: Uoplyst
  • Mulighed for lån af kørestol?: Uoplyst
  • Har stedet hjertestarter?: Uoplyst
  • Vurdering af Godadgang.dk: Uoplyst
  • Legeplads tilknyttet stedet: Uoplyst
Læst 625 gange Senest ændret onsdag, 25 maj 2016 22:36
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

About Author