Bloggen

Sylt – et oplevelsesparadis for high-end turister – men ikke for folk med specielle behov

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

 

Øen Sylt i Vadehavet ligger ud for Niebøl og har Rømø som nabo mod nord.

Man kan komme til Sylt enten via togekspressen fra Niebøl eller med færge fra Havneby på Rømø.

Hele Sylt emmer af turisme over det hele, hvor der er mange turistlejemål.

Vores oplevelse er, at det er især strandene Sylt lever godt af, og nærmest hele vejen rundt om øen man kan komme til disse strande. Dog vil vi anbefale stranden ved Hørnum på den sydlige spids, hvor der er en bred strand med masser af plads, mulighed for at leje strandkurve og et godt badevand.

Især området syd for hovedbyen Westerland er meget kuperet og en naturoplevelse for sig selv til vandreture. Tag en afstikker på p-pladsen lige nord for Hørnum by, hvor der er mulighed for både at bade ved stranden bagved klitterne, eller gå en vandretur der. På toppen kan du se ud over vandet på både øst og vestsiden af øen. Virkelig en smuk oplevelse.

Generelt oplevede vi på vores tur Sylt rundt at priserne er meget høje og i high-end turistskalaen især nord for Westerland. På sydspidsen var priserne på mad og drikke moderate.

VisitSylt.de reklamerer meget for deres gode handicapforhold. Desværre fandt vi kun handicap p-pladser nogle steder ellers ingen ordentlige handicapforhold. I List på den nordlige del af Sylt ligger et oplevelsescenter, hvor der er handicaptoilet. Da vi spurgte om at kunne benytte dette, blev vi henvist til bistroen som ikke har dette.

Derfor er det da meget godt med at man har bygget handicaptoilet, men meget ringe service når man ikke kan få lov til at benytte dette.

Oplevelse: 4 af 6 stjerner

Handicapforhold: 2 af 6 stjerner

Social & newsletter

Search