Museer

Den globale forbruger og shipping på Museet for Søfart

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Hvor global er din morgenmad eller varerne i din indkøbskurv? Det stilles der skarpt på i en udstilling på Museet for Søfart med udstillingen "THE MAGIC BOX" som du kan se lige nu

M/S Museet for Søfart har lavet en ny udstilling "The Magic Box - shipping, shopping og den globale forbruger" hvor der stilles skarpt på forbrugersamfundet og søfartens betydning for dig og mig. 

Den 600 m2 store udstilling kan man blive klogere på sin egen rolle som forbruger gennem interaktive spil, installationer og genstande. 

"Med udstillingen ønsker vi at stille skarpt på den moderne søfart, vores egen rolle i forbrugersamfundet, og alt hvad der følger med – fra klimapåvirkning og globalisering til den måde vi betragter os selv og hinanden på. Vores identitet er i høj grad forbundet med vores forbrug, og det er noget af det, vi gerne vil have folk til at reflektere over med denne udstilling." udtaler direktøren for museet Ulla Tofte i deres pressemeddelelse om udstillingen

Din indkøbskurv og verdens største containerterminal
Til udstillingen, der er designet i samarbejde med White Noise Agency og Kiss the Frog, er der bl.a. udviklet interaktive spil, der viser søfartens betydning for vores dagligdag.

Her kan man bl.a. følge bananens, chokoladens og lammekotelettens lange vej til spisebordet, og teste hvor global man selv er i sine indkøbsvaner. Man kan få et indblik i de mennesker, der får vores dagligvarer, tøj og elektroniske gadgets til at lande i butikkerne, og man kan lære om forskellige transportformers påvirkning af miljøet.

Havnelivet, som det udspiller sig døgnet rundt, kan man følge via en visualisering af verdens største containerterminal i Shanghai, der med en projektion følger havnelivet fra dag til nat.

Fremtidens skibe, en uges madforbrug og banana passport
Der er også mulighed for at få et kig ind i fremtidens løsninger på skibsfartens klimapåvirkning. Modeller illustrerer den nyeste skibsteknologi og kommende skibe – bl.a. de batteridrevne. 

I udstillingen kan man også opleve en række kunstprojekter, der sætter fokus på forbrugersamfundet. Bl.a. nye billeder fra Peter Menzels ’Hungry Planet’ fotoprojekt, der dokumenterer familier fra hele verden i selskab med det, de spiser på en uge.

Social & newsletter

Company

Search