Natur

Stranden på Hørnum, sydspidsen af Sylt – dejlig men ikke for handicappede

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

 

Den sydlige del af Sylt er meget kuperet, hvor der er en hel del parkeringspladser. Nogle er gratis og andre koster det op til 3 euro for at parkere. På øens sydspids ved Hørnum er der en meget fin strand, som kan anbefales.

Der er mulighed for at leje strandkurve og der er flere steder, hvor man kan få slukket tørsten og få noget til ganen.

Vandet er rigtig dejlig, og der var mange som derfor benyttede sig af dette.

Udfor det sydlige Sylt er der flere øer, hvortil der sejler små færger – både alm. Og hurtigtgående. Det er meget interessant at opleve hele dette med de øer, som ligger i synsafstand.

Da en af de hurtigtgående fra Adler-færgefarten sejlede forbi, gav det en stor bølge som kom ind til land. Man skal vide dette, da den kommer lidt overraskende, og den første bølge ramte også vores anmeldere.

Sandet er rigtig fint og lækker at gå i. Dog kan det være lidt svært for dårligt gående og især kørestolsbrugere at komme igennem.

VisitSylt.de beskriver, at øen er god handicapmæssigt, men vi kunne ikke finde nogen rampe til kørestolsbrugere og dårligt gående. Det eneste der var på sydstranden, var to handicap p-pladser ellers kunne vi ikke finde andre gode handicapforhold.

Oplevelse: 5 af 6 stjerner

Handicapforhold: 1 af 6 stjerner.

Social & newsletter

Search