Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv

Artiklen er skrevet efter at vi er blevet inviteret som presse til at overvære det nye hotel, og er baseret på vores egne vurderinger jf vores manifest.

 
Legoland har arbejdet på et stort projekt igennem de sidste 4 år.  Projektet er det nye Legoland hotel Castle i Billund. Her er også tænkt på handicapforholdene ved det nye byggeri.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

 

Har du nogensinde prøvet at køre på et tog? Hvis nej, så skulle tage en tur med Niebøll – Westerland ekspressen. Når du har betalt for turen, så bliver du ledt hen til lang række, hvor du skal vente med din bil til at kunne køre op på togstammen. Der står en mand og fordeler om man skal være nede eller oppe på de to etager togstammen har. Vi kom med vores bil ovenpå, hvor vi skulle køre ind langs den lange række af togvogne.

Bare det at skulle ind og ud på selve togstammen er en oplevelse i sig selv, hvis man ikke har prøvet dette før. Det går nemt og let.

Det er en helt mærkelig oplevelse at være deroppe, og når toget kører. Vi havde en sjov følelse når vi passerede overgange, hvor det var meget mærkeligt at sidde så højt oppe og se på bilerne der holdt nede på vejen.

Det runger noget i bilen når toget kører, så man skal være søstærk for at kunne sidde i ens bil når ekspressen rumler igennem landskabet.

Togvejen er den eneste mulighed hvis man kommer fra Tysklandsiden for at kunne komme til øen Sylt i Vadehavet.

Oplevelse: 5 af 6 stjerner

Handicapforhold: 3 af 6 stjerner – der er ingen handicaptoilet, men handicappede kan ligesom alle andre sidde i bilen under overfarten.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

 

Øen Sylt i Vadehavet ligger ud for Niebøl og har Rømø som nabo mod nord.

Man kan komme til Sylt enten via togekspressen fra Niebøl eller med færge fra Havneby på Rømø.

Hele Sylt emmer af turisme over det hele, hvor der er mange turistlejemål.

Vores oplevelse er, at det er især strandene Sylt lever godt af, og nærmest hele vejen rundt om øen man kan komme til disse strande. Dog vil vi anbefale stranden ved Hørnum på den sydlige spids, hvor der er en bred strand med masser af plads, mulighed for at leje strandkurve og et godt badevand.

Især området syd for hovedbyen Westerland er meget kuperet og en naturoplevelse for sig selv til vandreture. Tag en afstikker på p-pladsen lige nord for Hørnum by, hvor der er mulighed for både at bade ved stranden bagved klitterne, eller gå en vandretur der. På toppen kan du se ud over vandet på både øst og vestsiden af øen. Virkelig en smuk oplevelse.

Generelt oplevede vi på vores tur Sylt rundt at priserne er meget høje og i high-end turistskalaen især nord for Westerland. På sydspidsen var priserne på mad og drikke moderate.

VisitSylt.de reklamerer meget for deres gode handicapforhold. Desværre fandt vi kun handicap p-pladser nogle steder ellers ingen ordentlige handicapforhold. I List på den nordlige del af Sylt ligger et oplevelsescenter, hvor der er handicaptoilet. Da vi spurgte om at kunne benytte dette, blev vi henvist til bistroen som ikke har dette.

Derfor er det da meget godt med at man har bygget handicaptoilet, men meget ringe service når man ikke kan få lov til at benytte dette.

Oplevelse: 4 af 6 stjerner

Handicapforhold: 2 af 6 stjerner

Blog list ad

Social & newsletter

Search