Cirkus

Cirkus Trapez - en fuldendt forestilling som skal opleves

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Cirkus Trapez ærer på fuldendt måde 250 året for første cirkusforestilling

Stjerner: 6/6 stjerner

Cirkus Trapez har inviteret Ferie-Fritidsaktiviteter.dk ind og anmelde årets forestilling, og denne anmeldelse er også sket efter vores gældende anmelderbestemmelser om, at det er vores egen mening vi her fremkommer med, som du også kan læse mere om i vores manifest.

Årets forestilling er en formfuldendt rejse gennem de forskellige elementer som en cirkusforestilling bør have. 

Publikum får fra start en introduktion i hvordan verdens første cirkus blev skabt via den videoskærm som starter forestillingen.

I årets program har cirkus Trapez genfortalt historien bag hvordan cirkus startede, og med alle de andre illustrationer, kan vi kun anbefale at man også køber årets program. 

Vi kan godt lide den tilgang, som folkene bag cirkus Trapez har til dyrerne, som de holder meget af, hvilket det bærer tydeligt præg af. 

Samtidig har Isabella Enoch formået endnu engang at finde dygtige artister, som fremviser det ene flotte nummer efter det andet.

Det er svært at fremhæve et nummer fra de andre, da der er mange flotte nummer i årets forestilling - hele 20 akts bliver det til, og det er utroligt som de går fra det ene nummer til det andet uden pauser - blot den store pause på 20 minutter midt i forestillingen.

Vi kan kun anbefale, at man kommer ind og ser årets cirkus forestilling hos cirkus Trapez.

Ramboline i hopla

Endnu engang formår Bernhard Kaselowsky at fremtrylle et flot shownummer med vidunderelefanten Ramboline, hvor Ramboline er i hopla. 

Årets nummer med Rambolien er simpelthen så dejligt at se, og det viser med tydelighed en samhørighed mellem Bernhard og Ramboline. Derfor må al snak fra folk om at elefanter ikke hører hjemme i cirkus stoppe. Man kan tydelig se her, at ejeren af elefanten passer rigtig godt på denne.
Image
Mens vi sidder i forestillingen, så tikkerder der en besked på redaktørens messenger om vi havde set det om Ramboline fra Anima, hvor de skriver "Et tomt og trist blik møder en, når man ser Ramboline i øjnene. Hun er blevet knækket af livet i cirkus, hvor hun år efter år er blevet tvunget til at optræde...."

Der må være noget folkene bag Anima har fået helt galt i halsen, da det ikke er en elefant som har et tomt og trist blik. Tværtimod så oplever publikum en glad elefant, der er lige i sit es. Faktisk kan jeg ikke huske, at vi har set en så glad elefant tidligere i et cirkusnummer.

Nyd en tur på elefant og kamelryg i pausen

Under årets forestilling kan man nyde en tur på elefant og kamelryg. Det var der mange som havde lyst til under årets første forestilling i Tønder. 

Det er vældigt sjovt, fortalte vores anmelderbarn, som sidder bagest på elefanten Ramboline. 

Redaktøren har talt med en af de andre som også var oppe at prøve hvordan det er at ride på elefant og kamel. Lene fortæller "Det er så sjovt at ride på kamelen og den er dejlig blød. Ramboline er også sjov, lige lidt ru i huden at røre ved, men blød alligevel. Så suger hun alle steder med snabel, og det kilder på benene"

Også her kan man se at folkene bag Cirkus Trapez tager dyrevelfærd meget alvorlig. Blandt andet nægtede den ene kamel at gå rundt i manegen, da den ikke var kommet ind i den rigtige rækkefølge som de plejer. Derfor fik den lov til at stå og kikke på den anden kamel og Ramboline, mens de glædede publikum med rundturer.

Det koster 30 kr pr tur, og der var flere som både skulle på elefant og kamel. 

Image

Nathalie Enoch - et stjerneskud

I årets forestilling er endnu en Enoch kommet med. Det er den 20 årige Nathalie Enoch, som er barnebarn af Cirkus Danneborgs grundlægger. 

Nathalie gør det fremragende trods hun er et relativt nyt talent i cirkusverdenen, og der er ingen tvivl om at vi kommer til at se mere til hende fremover. Hun medvirker i mange af forestillingens nummer. 

Blandt det hun fremfører er et flot og fantastisk nummer, som bliver benævnt antipode. Det vil sige, at hun jonglerer med fødder, og tydeligt at hun har arvet sine talenter fra den meget kendte farfar Willi Fröchte og far Henry Fröchte, som også har optrådt med sådan. 
Geniale klovnerier fra Angelo Chaves
Et cirkus uden en klovn er ikke et cirkus. 

I år har folkene bag Cirkus Trapez fået Angelo Chaves til at optræde, og sikken en klovn i bedste mening.

Angelo optræder i flere sammenhæng og også som pauseklovn med sjove narrestreger, som bare skal ses.

Flere optræder med klovnenummeret med filmoptagelse, men den version som Angelo har med i år er en af de bedste redaktøren har set må vi nok se, hvis det ikke er den bedste. 

Der er meget morskab som det pibler ud af øjnene, men se forestillingen og du forstår bedre hvorfor vi mener at han er en af de bedste klovne vi har set i årets cirkusforestillinger på dansk jord.
Image

FAKTABOKS

Cirkus Trapez er Danmarks nye familievenlige cirkus, som var på landevejene første gang i 2016 og er blevet rost for deres familievenlige forestilling med masser af dyr, artisteri i verdensklasse og en masse at grine af. Derfor har de også til 2018 sæsonen sammensat en forestilling, der henvender sig til HELE familien.

Webside: https://cirkus-trapez.dk

Facebook: https://www.facebook.com/CirkusTrapez

Køb billet: https://cirkus-trapez.dk/koeb-billet

Social & newsletter

Search