Cirkus

Cirkus ifølge Bubber2 – en fuldendt forestilling

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

 

Oplevelse: 6 af 6 stjerner
HandicapForhold: 4 af 6 stjerner

Cirkus Arena gør det igen med en forestilling der bare sparker r.. med alle de elementer man forventer, der skal være i en cirkusforestilling.

Duften af heste, oplevelsen af illusionsnummer der er en stor overraskelse. Trapeznummeren med flyvende Wulberartister, de skønne klovnerier med husklovnen Jimmy Folco og det forrygende tempo tempo tempo riverdansende jonglør Alan Sulc.

Det hele og meget mere sat sammen til næsten 3 timers storslået underholdning.

I det trykte program er der 13 nummer som venter gæster i årets forestilling, men alligevel har Benny Berdino og hans Cirkus Arena sørget for at der er et par ekstra nummer i årets forestilling

Inden vi tog afsted fra redaktionen havde vi godt nok set, at flere andre anmeldere havde givet 6 stjerner, så det var med noget spænding om hvad vi synes om Cirkus ifølge Bubber2 med Julie Berthelsen.

Forestillingen markerer også Cirkus Arena’s 65 års jubilæum, som gæsterne får et skønt lille indblik i starten af første afdeling.

Efter vi har set årets forestilling, så bliver vi også nødt til at give fuld hus med 6 stjerner fra vores side også.

Apropos fuldt hus, så spiller Cirkus Arena næsten for fulde hus eller skal vi sige for fuld telt hver eneste aften. Arena’s husklovn Jimmy Folco havde vi en lille snak med i pausen, og han fortæller os at der har kun være 5 forestillinger hvor der ikke har været alt udsolgt.

Nyt telt

Jimmy Folco fortæller også til jeres udsendte, at det er en fornøjelse for artisterne at arbejde i det nye telt, som er 5 meter mindre i diameter, hvor man er gået fra en størrelse 45 til 40 meter i diameter. Det giver en mere intens føling med gæsterne fortsætter Jimmy, og tilføjer at der er plads til 1300 gæster i teltet.

Husklovnen viser nye talenter

Italienske Jimmy Folco, der er fast husklovn hos Cirkus Arena, viser i år flere nye talenter på hans store repertoire. Jimmy kan også jonglere og gør det rigtigt godt. Han medvirker i flere nummer i forestillingen og høster naturligvis store klapsalver for sine flotte fremførte numre.

I 2018 forestillingen medvirkende også engelske Patrick Clarrison også med sit skønne hundenummer. I år er han også med, hvor man kan se de legende hunde i et henrivende nummer.

Udover hundene så er der også glædeligt gensyn med Carsten Berdinos små ponyer og Lauras store flotte heste med deres dressurer som har krævet meget arbejde for at få hestene til at præstere sådan som de gør.

Et andet artistpar, som også har været med før men tilbage i 2017 er Duo Castache, der leverer igen og igen en pragtpræsentation med deres vilde nummer helt oppe under teltdugen med den råstyrke.

Der er så meget vi kan fremhæve, men så ville denne anmeldelse blive alt for lang. Dog vil vi lige også fremhæve Atai truppen, der medvirkede i America’s Got Talent 2019, hvor alle dommere stemte ja til deres performance. Dette kan vi på redaktionen godt forstå, for det er utroligt robot breakdanceshow de leverer i forestillingen med deres rytmiske breakdance-akrobatik.

 

Årets jubilæumsprogram

Årets program, hvor der omtales de forskellige artister, skal du ikke snyde dig for. Det er et flot program, hvor du både kan læse om artisterne, artikler med samtaler med Bubber og Julie Berthelsen om hvorfor de er med i cirkus.

Arena har også lavet en lille sjov 65 års jubilæumsquiz i deres program, hvor familien kan dyste om hvem der ved mest om Arena.

Ligeledes er der en skøn fortælling fra de sidste 65 år om Cirkus Arena, hvor der blandt andet fortælles om at Bubber faktisk var med Arena for 32 år siden

 

Holder fast i traditionen med levende musik

Cirkus Arena holder som et af de eneste cirkus i verden fast i traditionen med levende musik, hvilket giver en helt anderledes og mere intens stemning end hvor det kommer ud fra en optagelse.

Du kan læse mere om Cirkus Arena på Arena.dk hvor du også kan se deres turneplan

 

FAKTABOKS om handicapforhold

Kørestolsbrugere kan komme til at sidde på 3. række i logen. Der er gode tilkørselsforhold for kørestol via den rampe som der er lavet dertil. Læs mere på Arena.dk om ledsagerkort mm under www.arena.dk/praktiskinfo

Er du meget lydsensibel så anbefaler vi at du tager et høreværn med, da der til tider i forestillingen kan være høj lydniveau.  

 

Social & newsletter

© 2010-20 Ferieaktivitet.dk. All Rights Reserved.Design & Development by Ferieaktivitet

Search